Dejlige februar

Af en eller anden grund, er der mange som hader januar og februar. Sådan har jeg det slet ikke! Så i dette indlæg vil jeg hylde dejlige februar. Der er da mange ting, som man kan glædes over i denne måned:

– Dagen er f.eks. tiltaget med hele 2 timer og 19 minutter. Det er da fantastisk.
– Haven er fyldt med erantis og vintergækker, så foråret står og tripper for at komme til – selvom frosten i disse dage bider i vores kinder.
– I denne uge har vi fået det første sne. Ungerne var elle-vilde og det samme var jeg 🙂
– Det er nu muligt at købe de første blomsterfrø hjem, så man rigtig kan planlægge alle have-syslerierne og glæde sig til mange timer i haven. Det har jeg selvfølgelig gjort 🙂
– De figentræer jeg har haft stående i kælderen siden efteråret, har fået store knopper. De har nu stået i stuen i en uge, og er helt sprunget ud og der er kommet små figner på.
– Butikkerne bugner allerede af forårstøjet i lyse og dejlige farver
– Der er kun 28 dage og der kort tid, til vi får løn igen 😛
– Februar er måneden hvor vi rejser til Dubai 🙂
…og i dag mærkede jeg for første gang i år, en anelse varme i solen!

Alt i alt en masse små ting der i mine øjne gør februar til en dejlig måned…før en anden dejlig måned og et snarligt forår. Så alt det der med ikke at kunne lide en måned, er da spild af tid på noget, man alligvel ikke kan ændre eller gøre noget ved.

print