Få urtepotter nøjagtig i den farve du ønsker

Alle dage har jeg været en, som skiftede urtepotteskjulerne ud – ofte. Nogle gange har jeg købt dyre potter andre gange helt billige.
I øjeblikket er jeg ret glad for de potter, som Hay har lavet i betonlook.
Jeg kan godt lide at mixe potterne, så de har forskellige overflader. Nogle i beton, nogle malede, nogle i keramik andre i glas.

I IKEA køber jeg de her lerpotter. De koster mellem 12-20 kr. pr potte inkl. underskål. Kønne er de ikke i farven, men de er SÅ fine i formen. Derfor maler jeg dem. Jeg har malet dem med malerrester og akrylfarver jeg alligevel havde liggende. På den måde får man nogle virkelig fine potter lige i den nuance man godt kan lide.

print