efteraar-i-stuen-kate-moss

Så kom efteråret

Så kom efteråret både ude og inde. I går havde vi, for første gang i lang tid, en hel dag med regn. Jeg er måske lidt atypisk, men jeg synes faktisk at en regnvejrsdag kan være virkelig hyggelig. På dan en dag er det om, at finde alle de indendørs syslerier frem. Philip og Frederik har fundet blyanterne frem, for de elsker at tegne. Bilerne har de også linet op på lange rækker på bordet, det er som om de også er helt klar på, at nu skal vi igang med at lege mere indendørs igen.
Jeg selv har skiftet ud i mine planter. Jeg er helt vild med alle de bordeaux planter, man i øjeblikket kan købe hos blomsterhandlerne. I menu købte jeg dette bundt blomster med fine små mørkelilla blomster. De har stået en hel uge nu, så det må siges at have været et godt køb – og så er de virkelig fine oveni købet. I baggrunden kan man se et billede af Kate Moss, jeg købte en gang i foråret. Jeg er vildt glad for det billede, og jeg synes det er en virkelig fin kontrast, til min farfars gamle skab der står lige ved siden af. Da min farfar døde, skulle det smides ud. Det kunne jeg ikke holde ud. Min farfar elskede det skab. I skabet havde han altid en krystal bonbonniere med lakridskonfekt i, så jeg har også mange dejlige minder fra det skab 🙂 Det var oprindeligt et mahogni skab, og jeg er ikke så vild med mahogni. Så straks jeg fik det hjem, malede jeg skabet sort. Sidenhen har jeg så også malet det hvidt indvendigt, så det er blevet helt moderne.

print