SONY DSC

Kager med rabarber er kager, der smager. Jeg fryser altid rabarberne fra haven ned, så jeg i løbet af vinteren kan bruge dem i bagværk og ikke mindst til syltetøj. Se min opskrift på syltetøj her.http://lykkestunder.dk/jordbaer-rabarber-syltetoej/
Disse muffins er glutenfri og forholdsvis lette at lave.
Til ca. 12-14 muffins skal du bruge følgende ingredienser:

100 g. smeltet smør
3 æg
2 dl. sukker
2 tsk. vanillesukker
1 1/2 dl. glutenfri mel
1 dl. kokosfibermel
1 tsk. bagepulver
1 moset banan
50 g. rabarber til pynt, smeltet sammen med 20 g. farin

Smelt smøret og stil det til afkøling. Pisk æg, vanillesukker og sukker meget hvide. Jo luftigere det bliver pisket, des luftigere kage. Vend glutenfri mel, kokosfibermel samt bagepulver heri med dejskraber. Der skal ikke røres for meget rundt, kun vendes. Tilsæt tilsidst den mosede banan.

Crumble:
50 g. glutenfrie havregryn
10 g. glutenfri mel
1 knivspids salt
40 g. smør
50 g. farin eller muscovadosukker

Smelt smør og farin i en gryde. Når det er smeltet tilsættes de øvrige ingredienser.

Rabarber og 20 g. farin smeltes i en gryde. Rabarberne skal være i mundrette ikke for store stykker.

Kom små muffinspapirforme ned i en siliconeform til muffins. Fyld dejen 3/4 op i papirsformene, pynt med rabarber og til sidst lidt crumble på toppen.

Bages v. 175 c varmluftsovn i ca. 30 min.

Jeg serverer dem med lidt græsk youghurt, hvori jeg har blandet lidt vanillesukker.

print