SONY DSC

Den dejligste jordbæris

Her kommer endnu en opskrift fra min mor. Den er super let at lave, og isen smager helt fantastisk godt. Den kræver ingen ismaskine men en blender. Jordbærerne skal være frosne. Hvis ikke man har fået samlet nogle sammen i løbet af sommeren, kan man sagtens købe en pose frosne jordbær. Nede i vores lokale supermarked kan man købe økologiske jordbær, der er frosset ned. Der skal bruges følgende ingredienser:

300 g frosne jordbær
130 g flormelis
1 spsk citronsaft
1 1/2 dl. fløde
1/2 dl. mælk
Pynt: Hakkede usaltede pistache nødder eller groft hakket chokolade.

Blend alle ingredienser sammen og hæld det i en frostboks eller skål. Smag på isen, og hvis du synes, den er for sød, tilsætter du lidt mere citronsaft.
Lad isen fryse min. 5 timer og gerne til dagen efter. Mums filibaba – den smager virkelig godt.

print