Så er der sået stauder:

De fleste stauder køber jeg hos Staudestedet. Men det er jo billigere at så dem selv. Sidste år forsøgte jeg at så en hel masse forskellige stauder – kun få med succes. Derfor endte jeg med at købe rigtig mange stauder i stedet for. I år vil jeg kun så 4 forskellige stauder. Ridderspore og digitalis var nogle af dem jeg lykkedes med sidste år, så dem vil jeg have nogle flere af. Derudover vil jeg prøve om jeg kan så sorte stokroser samt katost.

Jeg har kunne læse mig til, at stauder er kuldekimere. Dvs. at frøene for at spire skal være udsat for skiftende temperaturer og ikke mindst kulde. Derfor har jeg i dag sået de første 3 af stauderne i nogle kødbakker….og stillet disse i køleskabet i kælderen. Der var ikke plads til flere end 3 bakker, så den sidste pose frø må vente et par uger med at blive sået.

Sidste år pottede jeg siden hen de små planter om i små plasticpotter, som jeg havde gemt hver gang jeg købte hyacinter og andre småplanter.

print