Søndervig og butik Inandout Housedoctor
En af årsagerne til jeg elsker at komme til Søndervig ses på billedet herover. Det Vesterhav kan altså noget helt særligt. Det er uendelig smukt og lyset er næsten magisk.
At det lige er Søndervig jeg er faldet for, skyldes min søsters familie. De har et sommerhus derovre, og jeg har været den heldige gæst rigtig mange gange.
Da jeg mødte Thomas slæbte jeg ham nærmest med der over på den 10. date. Ikke helt sandt, men vi havde kun kendt hinanden et par måneder før vi drog mod Søndervig. Heldigvis er han også blevet meget glad for at komme der, og kan vi komme afsted med det, planlægger vi gerne en uge derovre hver sommer.
I min optik kan man ikke sige Søndervig uden at sige butik Inandout Housedoctor. Det er lige før at jeg er lige så tosset med den butik, som jeg er for selve stedet 🙂 I hvertfald har jeg trofast handlet i den butik hver eneste gang jeg har været i byen. Jeg har prøvet at regne på det, og jeg har nok været i Søndervig en 12-13 gange. Lotte som ejer butikken har virkelig sans for at købe de dejligste ting ind, og udvalget er enormt…og ikke mindst billigt. Hver gang ærgrer jeg mig over, vi ikke har en trailer med, så jeg kan få alle sagerne med til København. Og hver gang vi er i Søndervig besøger jeg butikken mere end 1 gang, og kommer aldrig tomhændet derfra. Heldigvis er Thomas utrolig rummelig og siger ikke noget, når jeg kommer slæbende med alle mine poser. Thank God for vores store stationcar tænker jeg altid.
Lotte er lige startet op på Instagram under “inandouthousedoctor”. Her vil hun så småt begynde at uploade billeder af sager man kan købe. Er der noget man er interesseret i, kan man maile til Lotte – se adressen på Instagram eller Facebook. Jeg har prøvet at overtale hende til at lave en webshop, så jeg ikke kun om sommeren, kan få fingre i alle hendes dejlige varer. Om Lotte også kaster sig ud i en digital løsning må tiden vise, men jeg krydser fingre!
Frederik var utrolig sød og tålmodig da jeg var nede og tage alle billederne. Han er altså en dejlig dreng, siger moderen helt objektivt…. 🙂
Indlægget er IKKE sponsoreret, men skrevet i ren iver over denne fantastiske butik, med de mange “kup” at gøre.
Kære Lykke tusinde tak for den flotte omtale, jeg bliver jo helt rørt❤️Det var rigtig hyggeligt at have dit besøg og sikke en masse fantastiske billeder du fik taget
Så er det hvis bare at komme igang på Instagram.
Mange kærlige hilsner Lotte