hvid-kubus_by-lassen_cooee

Pynte og gem væk

Når jeg pynter op tilføres stuerne en mængde dimser, dutter, glitter, kugler, kogler, stjerner og lyskæder. Det er pragtfuldt 🙂 I forvejen har jeg rigtig mange ting i form af lysestager, lågkrukker, grams, nips, planter og dimser der alle er fint stillet op så mange steder som muligt. Jeg elsker jo den slags. Når så mængden af julepynt tilføjes bliver stuerne ganske enkelt næsten ala Gertrud Sand i de sidste par afsnit af “The julekalender” – totalt overfyldte. Derfor er jeg begyndt, at samle de dimser/nips – kært barn mange navne – der står her til dagligt, og stille dem ned i kælderen mens det er jul. På den måde er der plads til betydeligt mere julepynt – juhuuu 🙂 Og når julen er slut og man finder alle de bortgemte sager frem igen, er det næsten som at få en mængde nye ting. Det er da en win-win situation af de helt dejlige.

Glædelig julepyntning til alle 🙂

print