Jule-cookies
En af de dejlige ting ved julen er alle de kager og konfekt, der venter Ă©n.
Forleden lavede jeg en masse forskellige cookies bla. disse jule cookies. Hold nu op hvor smager de dejligt 🙂
I vores have har vi et stort hassel træ, der begaver os med store mængder af hasselnødder. Så jeg var i kælderen og hente en stor krukke op til disse.
Som jeg også skrev i min opskrift chokolade cookies, så kan dejen fryses ned, og på den måde har man lune kager i løbet af 10-15 min.
Følgende ingredienser skal bruges:
130 g. blødt smør
130 g. sukker
130 g. brunt farin
200 g. mel
2 tsk. kanel
1 1/2 tks. allehĂĄnde
1 tsk. bagepulver
1/2 tsk. natron
1 tsk. salt
1 stort æg
80 g. hakkede hasselnødder
100 g. mørk chokolade
Pisk det bløde smør med sukker samt farin. Når det er pisket rigtig godt sammen piskes ægget i. Tilsæt alle øvrige ingredienser, undtagen chokoladen og nødderne. Hak chokoladen og nødderne og bland den i dejen til sidst.
Rul kugler der er ca. 3 cm i diameter og læg dem på et stykkebagepapir på bagepladen. Jeg plejer lige at trykke kuglen lidt ned. Kagerne flyder meget ud, så der skal være god afstand i mellem dem. Der kan være 8 stk. på en bageplade.
Bag kagerne i 15 min. ved 175 c. i varmluftovn. Kagerne er helt bløde når de kommer ud, men de bliver stivere når de køler af.
Som beskrevet ovenfor, kan dejen med fordel fryses ned i kugler og gemmes til en senere lejlighed. De frosne kugler stilles bare direkte ind i ovnen, og skal bage ca. 3-5 min. længere end hvis dejen ikke var frossen.
Glædelig-for-jul 🙂