Julepynt anno 2017

Ja, du læste rigtigt – “julepynt anno 2017”. Det er ganske rigtigt kun oktober, men jeg er allerede igang med at tænke i julepynt. Jeg elsker julen! Som i virkelig elsker. Så snart vi kommer ind i september måned, strejfer tanken mig at julen er nær. Når vi så kommer ind i oktober, køber jeg hvert år noget nyt julepynt, og når vi endelig træder ind i november, beslutter jeg hvilken dag der skal pyntes op. Reglen er at 1. december må der pyntes, med mindre man er så heldig at 1. søndag i advent falder slut i november, så må der nemlig gerne pyntes op der 🙂

At jeg er så vild med julen må bestemt være mine forældres skyld. Hos os har julen altid været vildt hyggelig. Vi har mange traditioner og jeg har altid elsket det. Mit håb er, at mine børn får samme oplevelse som jeg, og jeg kan få dem til at nyde denne årstid, i så høj grad, som jeg selv gør det.

Tilfældigt faldt jeg over Tine K. Home´s julepynt. Det er så fint og i vildt lækre støvede farver. Hos os er julen nemlig aldrig rød. Jeg kan nemlig generelt ikke lide farven. Drengene får selvfølgelig lov til at pynte op med alt det røde de vil – på deres værelser 🙂 Den lille kalendernisse som hvert år flytter ind er naturligvis også med en lille rød nissehue, men eller så er julen her på matriklen en masse andet end netop den der frygtelige røde farve 🙂

Hvad siger I, er det ikke nogle fine julesager, jeg har købt?

print