lady-og-vagabonden

Kødboller med pasta til ala Lady og Vagabonden

Nu er det jo mandag i dag så hvorfor ikke peppe stemningen op med en romantisk ret. Eller romantisk og romantisk, det er vist mest på tegnefilm at denne ret betegnes som sådan 🙂 Men det er en ret som smager fantastisk, og som mine små drenge labber i sig.

Kødbollerne koges direkte nede i tomatsovsen så den er hurtigt lavet.

Der skal bruges følgende ingredienser:

Sauce:
2 dåser hakkede tomater
2 fed presset hvidløg
1 tsk. salt
Peber efter egen smag
2 tsk. oregano
1 dl. vand
1/2 dl. fløde

Start med at sætte saucen over i en gryde. Lad det spilkoge under låg mens kødbollerne laves klar.

kødboller:
400 g. hakket oksekød
1 tsk. salt
Peber efter egen smag
2 fed presset hvidløg
1 dl. hakket persille
3/4 dl. friskrevet parmesan
1 æg

Bland farsen sammen og lav til kødboller. Sænk kødbollerne ned i tomatsaucen og lad det koge til bollerne er møre. Det tager ca. 15 min. Retten kan med fordel stå og simre lidt længere.

Serveres med pasta til. Jeg lavede ikke nogen form for grøntsager til denne ret. Når der er pasta på tallerknen, findes farven grønt ikke i mine drenges synsfelt. Så kunne jeg have lavet grøntsager til Thomas og jeg – det fik jeg ikke gjort. Sådanne dage har vi nok alle 🙂

print