Køkken i nye klæder…eller i ny vægfarve i hvertfald

Alt er hvidt i vores køkken. Køkkenelementer, gulvfliser, corian bordpladen, lamperne og emhætten. Håndværkerne som byggede det, følte de befandt sig hos en tandlæge 🙂 Jeg har længe været meget glad for hvid, men nu trænger jeg til lidt mere farve. Derfor har jeg valgt at male en væg i køkkenet. Tidligere var den lysegrå, men jeg havde lyst til en lidt varmere og mørkere farve.

Oprindeligt havde jeg valgt en anden farve til køkkenet. Det var den eneste farve, jeg ikke havde købt en farveprøve på! Jeg burde have lært af mit eget indlæg om netop maling og farveprøver. For efter at have malet køkkenet i farven “Greige” måtte jeg sande, at den farve bare ikke fungerede hos os. Den var simpelthen for orange.

Af sti afsted tog jeg ned til Nordsjö på Frederiksberg, og købte en ny farve. Jeg valgte istedet farven “Dusky Roubaix”. Den var til gengæld spot on, og lige nøjagtig den farve jeg søgte.

Indlægget er lavet i samarbejde med Nordsjö Maling

print