Lupiner i august.

Er du vild med lupiner, så husk at klippe de visne blomster af efter afblomstring, da de så blomstrer igen i august måned.

Jeg er selv helt tosset med lupiner, som giver det helt rigtige grøftekantsagtige look til vores have.
De er super lette at få frø af. Når blomsterne er afblomstret kommer der nogle små bælge, der tørres, og til efteråret kan man strø de små frø ud.

Lupiner kan være lidt drilske, da man ikke kan styre farven på dem. De vil ændre farve alt efter hvordan de bliver bestøvet. Men jeg tror aldrig jeg har set nogle grimme lupiner 🙂 Jeg kan huske, at jeg som barm plukkede nogle kæmpe buketter med dem. Måske det er derfor, jeg så godt kan lide dem.

Vaserne her nedenfor er fra forleden hvor vi havde gæster. Jeg synes det er så fint med en masse små vaser med forskellige blomster i. Denne her i tid i haven, hvor alt bare står i flor er fantastisk….

print