Mens vi venter….
Mens vi venter på at få lov til at pynte op til jul, kan man jo hygge sig med marcipan snebolde. Jeg ved ikke hvorfor de endte i indkøbsvognen, for jeg kan ikke lade være med at spise dem – alle sammen. De smager så engelene synger.
Jeg har det, ligesom små børn har det med juleaften. Jeg går virkelig og tripper for, at komme igang med julepyntningen. Tænker jeg går sådan rigtig i gang i morgen. Normalt ville jeg først have pyntet op 1. søndag i advent, men farmor kommer på besøg fra Jylland i morgen, og jeg synes der skal være pyntet op, når hun kommer. Og det er jo så bare ærgerligt, det er nogle dage før 1. søndag i advent. Juhuuuu 🙂
Mine forældre elsker også julen, så jeg har det ikke fra fremmede. Min far har allerede sat en masse griller i Philip og Frederiks hoveder mht. julen. Den sidste måneds tid, har han gemt en lille nisse forskellige steder i deres hus, som drengene tonser rundt og leder efter med en lille lommelygte, hver gang vi er på besøg.
Jeg spurgte min far forleden, hvorfor han er så tosset med julen, som han er. Han fortalte, at hans mor altid gjorde rigtig meget ud af julen. Med de midler de nu havde dengang. Han er ud af en børneflok på 5, og er vokset op i en klassisk arbejderfamilie efter krigstiden.
Der er noget utrolig smukt og ikke mindst tankevækkende i, at man dengang han var barn kunne få så fin en julestemning frem, så han den dag i dag som 70-årig får julelys i øjnene, når han taler om det. Det var jo dengang helt uden alt den glitter, lyskæder, pakkekalendere, gave bunker, juleudstillinger og massiv jule-hurlumhej på gader, stræder og i alle butikker, som vi har i dag. Det som min far husker er duften af hjemmebagte småkager, hans far der hang en papirsguirlande op i loftet, at de alle var samlet, at den helt store dag var når hele familien gik på torvet efter juletræ, og de til juleaften fik én lille gave hver. Det kunne vi godt lære lidt af.
Jeg må indrømme, at jeg hvert år får det helt dårligt over, alle de børn som ikke har den overflods-jul som flertallet. Normalt donerer jeg penge til julehjælpen. I år har jeg fået tildelt en donor der ønskede julegave-hjælp. Til hendes lille familie har jeg samlet en masse af mit tøj, en masse af drengenes aflagte tøj samt en masse legetøj de alligevel ikke legede med mere. Da jeg afleverede det til dem, fik jeg 3 kæmpe store krammere og damen stod helt og rystede. De kram var det hele værd.
I lille Danmark er der familier, der virkelig trænger. Så har du bagt for mange småkager, har en flaske vin for meget, eller noget gammelt tøj eller køkkenting du ikke bruger, så skynd dig at tilmelde dig Julehjælpen. Alt kan bruges som gave, og der er mange som trænger.
Nå, det var lige lidt alvorligt. Glædelig for-hjul og nu vil jeg gå ned i kælderen og kigge på mine kasser med julepynt, inden vi skal til juletræsfest i eftermiddag i børnehaven og vuggestuen.