Mix af forskelligt stof
For at gøre indretningen lidt mere interessant, sørger jeg altid for, at alting ikke passer 100% sammen – det ser bare lidt mere lækkert ud. Når man køber puder, skal de derfor ikke alle være af samme kvalitet stof eller i nøjagtig samme farver. Kunsten er at finde nogle puder af forskellige kvaliteter, og sørge for at farverne passer sammen. Jeg gør det rigtig meget i tone i tone. Jeg er ikke glad for alt for meget mønster, glitter og pailetter. Til gengæld kan man ikke få for mange puder – næsten da 🙂
I øjeblikket er velour, hør, fåreskind og vaflede stoffer meget populære. Jeg har talt mig frem til 21 forskellige puder i vores 3 stuer. På drengenes værelser er der også i bunkevis, og i kælderen ligger en stabel af dem jeg ikke bruger i øjeblikket. Fordi de er kommet i kælderen, kan det sagtens være, de bliver taget til nåde og kommer op i stuerne igen. Jeg skifter rundt og ændrer på den slags ting – konstant.