Kæmpe verbena

Kender du blomsten Kæmpe Verbena? Som Claus Dalby skriver det “Hvis man først én gang har haft Kæmpe Verbena i sin have, bliver man helt afhængig”. Jeg kan kun give ham ret.

Sidste forår købte jeg et lille brev med frø. Det kostede 20 kr. og der stod på posen, at der var ca. 1300 frø i. Frøene blev sået i en kødbakke, og da de var ca. 2-3 cm høje, plantede jeg dem ud rundt omkring i haven. Jeg havde ikke de store forventninger planterne så nemlig meget undseelige ud. I løbet af sommeren voksede de sig ellers til, og de blev ca. 1 – 1,5 meter høje. De var virkelig smukke og virkelig lette at have med at gøre. Da det blev efterår lod jeg dem stå, da de stadig så meget fine ud. Det gør de stadig. Har lige plukket et par stykker og stillet i en vase. Tænk at sådan et lille bitte frø, kan sprede så meget glæde i så lang tid. Det er da fantastisk 🙂

Billedet her nedenunder er taget i sommer. Blomsterkronerne er ikke kæmpe store og prangende. Men de står så fint of vejer i vinden og kan bruges rigtig mange steder i bedene. 

Nedenfor et billede af selve frøposen. Blomsterkongen over dem alle Claus Dalby har valgt disse frø ud i sin kollektion for Bilka. De kan klart anbefales.

print