Brug dine vaser og krus som urtepotter
Jeg har planter alle vegne, og anvender alverdens ting som urtepotteskjulere. Her på billedet har jeg plantet blomster i et par Lyngby vaser, en Kähler kop, en lågkrukke fra Design Letters samt nogle kopper fra Søstrene Grene.
Jeg har virkelig mange vaser, som jeg egentlig er rigtig glad for – alle sammen. Selvom jeg altid har friske blomster stående, kan jeg ikke fylde alle de mange vaser jeg har. Derfor er jeg begyndt at plante sukkulenter og andre blomster i disse.
På billedet her neden under, kan man se lågkrukken fra Design Letters anvendt, sammen med mine urtepotter fra Hay. Det ser, i min optik, så fint ud og giver lidt variation. Lågkrukken havde et lyserødt låg, og så burde det jo lige være mig. Men det var den forkerte lyserøde farve, så derfor har jeg aldrig brugt den med låg på.
Jeg er mest vild med, at mixe forskellige urtepotter sammen, så ikke man har 10 af den samme slags. Det bliver hurtigt lidt kedeligt. Og så er det jo fantastisk, det igen er blevet et hit med mange planter i indretningen. Eneste problem er, at jeg har så fjulans svært ved at begrænse mig.