Lykkestunder i nye klæder
Da jeg i sommer downloadede programmet WordPress og købte domænet “lykkestunder.dk”, havde jeg ikke gjort mig så mange tanker om hvad bloggen egentlig skulle indholde. Ikke andet end den skulle handle om en masse hyggelige ting.
Den 11. oktober fortalte jeg verden om min blog, og der er sket meget siden da. Jeg er blevet meget klogere på alt det tekniske, og jeg er også blevet klogere på, hvad jeg kunne tænke mig bloggen fremadrettet skal bruges til.
Jeg vil stadig lave indlæg om bagning og mad, min have og DIY. Men noget af det jeg interesserer mig aller mest for, nemlig indretning, har ikke fået så meget plads som jeg oprindeligt ønskede det. Det vil jeg bruge meget mere krudt på i fremtiden.
Samtidig vil jeg opdatere layoutet på min side. Så hvis I oplever noget ser lidt mærkeligt ud, eller ikke lige fungerer som det plejer, er det fordi jeg er i gang med at ændre på sitet. Jeg er jo oprindeligt projektleder og ikke IT-kvinde. Så det tager lidt tid for mig. Men jeg er da blevet overrasket over min egen kunnen udi teknikken, da jeg selv har lavet ALT til sitet. Jeg har købt hæfter om WordPress og så har jeg ellers googlet, googlet og googlet alt det som drillede.
Nu skal jeg igang igen med googleriet, så sitet kan blive lige som jeg kan vil have det 🙂