Nye puder
Jeg har købt nye puder. Eller nye pudebetræk – for det er ikke puder vi mangler. Har lige kastet et blik rundt i stuerne, og i skrivende stund, har vi ikke mindre end 23 puder rundt omkring 🙂 Mange af puderne har flere slags betræk på – sådan at forstå, at når jeg køber et nyt betræk, kommer jeg det bare uden på det gamle.
Vores drenge elsker at lege med puderne, og jeg synes det er hyggeligt med puder.
I øjeblikket har vi mange puder i hør samt velour. Jeg trængte til lidt forandring og forelskede mig i disse.
Den mørke grå er fra Muubs og kan købes hos Waspsliving.dk.
Den hvide i strik er fra et, for mig nyt mærke, der hedder “Tell me more”. Jeg har fundet ud af de laver nogle virkelig lækre ting. Jeg har købt dette pudebetræk hos Room21.dk. “Tell Me More” er helt klart et mærke jeg vil holde lidt øje med, de laver virkelig nogle fine ting.
Puden med kvast er endnu en til samlingen af hørpuder. Den er fra Ellos og hedder Aline. Lige nu er der faktisk 25% rabat på alt til boligen hos Ellos. Jeg kunne ikke stå for de små kvaster, der er på. Og så passer de til de hynder jeg købte til drengene for noget tid siden 🙂