Nyt lille bord

Vi har fået det fineste lille sidebord. Benene er virkelig elegante, og jeg synes det er utrolig smukt. Igen har jeg valgt at gå væk fra alt det hvide, og har købt bordet i sort. Jeg er nemlig blevet helt vildt glad for, at jeg valgte at vores sofabord skulle være sort. Tidligere havde vi jo et hvidt.

Nu sidder du måske og undrer dig over, jeg skriver at “jeg har valgt” at bordet skal være sort. Thomas må hjertens gerne blande sig – men han overlader det (heldigvis 🙂 helt i mine hænder. Jeg er en heldig kartoffel på rigtig mange områder.

Vi har stillet det nye lille bord ved siden af den ene af vores sofaer. Jeg tænker, at når vi får gæster, kan vi stille det hen ved siden af vores andet sofabord, så der er lidt mere plads til kaffekopper og ikke mindst kagetallerkner 🙂

Bordet er fra Bloomingville og kan erhverves hos min yndlings webshop waspsliving.dk

print