Planter som er arvet
Jeg er vild med, når ting har en historie. Vores hjem har vi indrettet med enkelte arvemøbler, men også i haven synes jeg, det er hyggeligt, hvis der er nogle arvede ting.
Da vi overtog huset, var haven fyldt med fine gamle planter – hvoraf en del simpelthen var blevet for store og måtte fjernes. Men jeg gemte hvad gemmes kunne, inden der kom gartnere og planerede det hele. Bla. gemte jeg nogle græsser, høstanemoner, efeu, skovjordbær, rabarber, buksbum, rhododendron og andre sager. Men også ovenstående Sankt Hans urt som bare er super smuk – også nu! Jeg har delt den flere gange, og vi har den nu flere steder i haven.
Da min mormor flyttede på plejehjem gravede jeg også nedenstående pæoner op samt nedenstående julerose…eller påskeklokke. Ved ikke hvilken af delene det er, men hyggeligt er det at tænke på at planterne har en fortid 🙂