Svinemørbrad i soyalage med rødkålssalat
Svinemørbrad er altid mørt. Det går aldrig galt. Her på matriklen spiser vi virkelig meget svinemørbrad, da det er let at tykke for Philip og Frederik 🙂
Denne her svinemørbrad har været marineret i soyalage i ca 1 time. Man kan sagtens rengøre mørbraden aftenen før, lægge den i lage i en pose og så ind i køleskabet natten over.
Kartoflerne er fra dagen før og brasede. Når jeg koger kartofler koger jeg gerne til 2 dage, for at spare tid dagen derpå når der skal laves mad. Og så er det en måde hurtigt, at få kartofler på forskellige måder.
Til opskriften skal følgende ingredienser bruges:
1 pudset svinemørbrad
1 dl. soya
1 spsk. olie
1 fed hvidløg.
Puds mørbraden og læg den i en pose med alle ovenstående ingredienser.
Salat:
Fintsnittet rødkål
Kerner af halvt granatæble
10-15 hakkede mandler
Lidt god olie
Saften af en appelsin
Dressing:
1,5 dl cremefraiche/Cheasy Fraiche
1/2 potte frisk estragon
Saften fra en 1/2 citron
Salt og peber
Kogte kartofler fra dagen i forvejen.
Mørbraden pudses og lægges i lage.
Kog kartofler eller lavede brasede som jeg af kartofler fra dagen før. Snit ingredienser til rødkålssalaten og hæld lidt god olie over
Bladene fra en 1/2 potte frisk estragon hakkes og blandes med cremefraiche, salt og peber.
Mørbraden steges i ca. 12-15 min på panden. Den må hellere steges lidt for lidt, end lidt for meget.
Velbekomme 🙂