Trappen i marts
Så er der kommet forår på vores trappe. Blomster som stedmoder, tusindfryd, primula og alverdens løgplanter kan snildt klare kulden. De dage hvor der har været minusgrader, har jeg hevet dem ind i entreen om natten. Ellers står de så fint derude og byder os selv og vores gæster velkommen. Forleden var det postbudet der kommenterede det. Hun blev så glad hver gang hun så vores trappe. Og det gør hun forholdsvis tit, da jeg jo er en som shopper en del på nettet….:-)
Jeg har ladet cedertræet fra jul stå på trappen. Det varer dog ikke så længe, før jeg får Thomas til at bære det om i baghaven, hvor det kan stå til det igen bliver december.