‘
Stilleben med vibeæg
Vibeæg er en rigtig forårsbebuder. Den er lidt overset og ikke nær så populær som andre løgvækster. Jeg synes, den er så majestætisk og smuk og tilfører noget super fint til ens indretning. Og så kan man plante den ud i haven efter endt blomstring – det er jo en ekstra bonus 🙂
Her i huset ændrer jeg på vores stillebens – eller opstillinger af forskelligt interiør – KONSTANT! Der går ikke en dag uden jeg flytter rundt på alle dimser, fjerner noget og tilfører noget.
Her nedenfor har jeg taget billeder af lidt forskelligt interiør, opstillet på forskellige måder – alle med vibeæg. Selve vibeæg blomsten har jeg stillet i en hvid keramik kop og ikke i en urtepotte.
Jeg kan bedst lide at samle mine stillebens ved at stille det på noget. En bog, en bunke blade, en bakke, et fad eller lignende. Det samler det på en fin måde, så det ikke bliver helt så rodet at se på.
Det er super let at ændre på sine opstillinger, så det bliver en “levende” dekoration der følger årstider og sindstemninger. Jeg kan godt lide at stille nogle gamle ting ind i mellem alt det nye. Her nedenfor er min mormors gamle lille bronze Buddha benyttet. På et andet billede har jeg lagt en smuk gammel bibel der har været min mormors fasters. Jeg er ikke religiøs, men synes bogen er så smuk, at den fortjener at ligge fremme.
Så fin blogg du har, gleder meg til å følge deg 🙂
Tusind tak og hjertelig velkommen 🙂 Det er jeg rigtig glad for du synes.
Fortsat rigtig god aften,
Kh Lykke