Efterår er lig med hygge
Efteråret er kommet. Selvom det har været 21c i dag, er vinden køligere og solen knap så varm. Det gør ikke noget – synes jeg. Efteråret er nemlig for mig lig med hygge. Man kryber indendøre igen, tænder ild i stearinlysene, finder tæpperne og sutskoene frem – og hygger sig på en anden måde, end mand har gjort hele sommeren.
Jeg er glad for alle årstider, men efteråret er som foråret noget særligt. Farverne om efteråret er så smukke. Jeg som ellers ikke bruger for mange farver i indretningen, er blevet glad for lidt efterårsagtige toner. Uden at skulle have gang i malerpensler kan man let tilføre lidt efterår i indretningen. Det primære jeg har gjort er, at skifte de grønne planter ud med nogle lidt mørkere planter.
På vores hovedtrappe har jeg stillet nogle stauder i mørke nuancer, sammen med hortensiaen som stadig minder en om sommer.
De afskårne blomster jeg har købt, har jeg valgt i bordeaux nuancer.
Da jeg skulle forny lageret af karklude, valgte jeg også at købe dem i mørke (og praktiske) farver.
Pink hortensia ændrer sidst på sommeren farve, til denne lidt efterårsagtige farve.
I køkkenet har jeg stillet denne fantastisk smukke kløver plante. Farven er ubeskrivelig fin.
Det er tid til at hive plaiderne frem igen.
Stearinlysene er også hevet frem igen. Dette er et soya duftlys fra TinyTiny.
Denne plante er også utrolig fin. Jeg ved desværre ikke hvad den hedder, men jeg har købt den hos Holberg Blomster.
I køkkenvinduet har jeg også stillet en lidt mærk plante, sammen med et par lysere.