hjemmelavet-pesto

Hjemmelavet pesto

Nogle gange inviterer vi vennepar til mad, efter vores drenge er blevet puttet. I sådanne tilfælde serverer vi næsten altid ostebord. Det er super nemt at lave, kan serveres med det samme, og kræver et minimum af forberedelse.
Da vi sidst havde haft venner til ostebord, havde vi et stykke Rød Primadonna ost tilbage, der ikke var blevet spist. Det lavede jeg pesto af forleden – hold nu op hvor smager det godt. Pestoen kan serveres til vores næste ostebord eller bruges i madlavningen.

Til et lille glas pesto skal du bruge følgende ingredienser:

Rød Primadonna ca. 3×3 cm.
1 dl. pinjekerner
1 potte basilikum
4 spsk. olivenolie
1 nips salt

Skær osten i lidt mindre stykker. Rist pinjekernerne let på en pande. Pluk basilikumbladene af stænglerne. Bland alle ingredienser ned i en blender, og vupti så har du den dejligste pesto. Vi har en stavblender og den klarede det fint. Hvis man ønsker pestoen tyndere, kan man blot hælde lidt mere olie i.

Pestoen kan sagtens holde sig nogle uger i køleskabet.

print