Jul på badeværelset og nyt billede

Julen sniger sig ind alle steder her i vores hus. I stueetagen har vi et mindre badeværelse, der primært bruges af vores gæster. Her har julen naturligvis også listet sig ind.

Vores badeværelse, er som resten af hytten, holdt i hvide, sorte og grå farver. Det mest spraglede er de rosa håndklæder, der engang imellem, skubber de grå af pinden. Lige nu er håndklæderne på den ene side af badeværelset, blevet skubbet væk af julepynten. Jeg synes, man bedre kan holde julepynten ud en hel måned, når det blender ind i ens normale indretning. Og selv om vores julepynt gør det, så glæder jeg mig altid til at få det ned og få ryddet ud, når vi når forbi juleaften.

Og se så lige det nye billede jeg har hængt op. Er det ikke bare fint! Oprindeligt fik jeg billedet i sommer, men jeg har ikke kunne finde ud af, hvor det skulle hænge. Synes det er kommet til at hænge vildt godt her på det lille badeværelse. Det er et billede, af den i øjeblikket meget populære, Vee Speers. Det her billede har jeg købt hos fotografiska.eu. Et andet sted hvor de også har en masse fine billeder, er hos printler.se. Billederne koster ca. 250 svenske kroner pr. stk.

Som jeg skrevet tidligere her på bloggen, skifter jeg med jævne mellemrum, de billeder vi har hængende ud. Det er en hurtig, og fhv. billig måde at ændre lidt på indretningen af ens hjem.

print