Kylling med peanutbutter sauce
Thaimad er ikke noget mine små drenge labber i sig. Desværre. For Thomas og jeg vi elsker det. Derfor er denne ret ikke super stærk, men det kan man jo selv justere, hvis man er til det.
Min svoger laver en virkelig god chili selv. Den har vi været så heldige at få et lille glas af, så det serverede jeg til i stedet for at lave selve retten stærk.
Til retten skal følgende ingredienser anvendes: (2 voksne og 2 børn)
350g kyllingefillet
1 rød peberfrugt
150 g. sukkerærter
1 dl. edemambønner
2 spsk. friskrevet ingefær
2 fed hvidløg
2 store madspiseskefulde peanutbutter
1/2 tsk. sambal oelek
2 spsk. fiskesauce
2 små dåser kokosmælk. Jeg brugte lightversionen.
Svits kylling med hvidløg. Tilsæt peanutbutter og lad det smelte lidt. Tilsæt alle ingredienser undtagen grøntsagerne. Smag til med salt og peber. 5 min. inden servering tilsættes grøntsagerne så de er sprøde og lækre når maden serveres.
Vi spiste ris til som koges efter anvisning på pakken. Rigtig god fornøjelse og velbekomme 🙂