Jeg har købt nye lysestager

Jeg må ærligt indrømme, at her i Januar har jeg virkelig haft lyst til at købe noget nyt dims til boligen. Det dims jeg købte i denne omgang, var nye lysestager. Man kan aldrig få for mange lysestager. Eller jo det kan man, det skulle jo være rigtig usundt at have for mange tændt. Derfor skal dem man så bruger også være rigtig smukke. Min morfar var vild med stearinlys. Når han skulle hygge tændte han altid lys. Sådan har jeg det også. Hos os brænder der altid et par lys i vinduerne fra tusmørket det kommer snigende.

De sølvfarvede på billedet øverst har jeg købt hos waspsliving.dk. De er vildt smukke – hvis jeg selv skal sige det 🙂 . Denne stage består af 4 små enheder, der hver kan have 3 lys i. Det smarte ved disse stager er, de kan stables i det uendelige og danne smukke former og figurer. De er designet tilbage i 1960´erne, af en mand der hedder Werner Stoff for Hans Nagel, og de er blevet relanceret af et dansk firma og hedder nu Nagel stager fra STOFF. Lysene der sidder i har størrelse som juletræslys.

På billederne nedenfor er der nogle andre virkelig fine lysestager. Det er nogen, jeg så på nettet for et par måneder siden, og jeg har simpelthen ikke kunne finde ud af, hvor de var fra. Ved et tilfælde fandt jeg ud af, det er en som hedder Ernst Kirchsteiger, som har designet dem. Han er en svensk designer, der også laver TV-programmer om indretning, madlavning og den slags hyggelige ting. Jeg er helt vild med, at de er så små og helt enkle. Jeg flytter rundt på dem hele tiden. Nogle gange står de i en samlet flok, andre gange kommer et par stykker af dem hen til nogle andre stager.

print