Staudebed der ligner en kornmark
Da jeg i februar/marts måned kastede mig ud i staudebedets kunst, havde jeg aldrig plantet en staude før. Mit mål var det skulle ligne en lidt vild kornmark.
Til dem der ikke ved det, så er en staude en blomst, der kommer igen år efter år. Fantastisk koncept.
Jeg hverken gider, eller har tiden til, at stå med måsen i vejret og luge ukrudt. Derfor gjaldt det om at få plantet så tæt med stauder, at kun det meget genstridige ukrudt dukkede op til overfladen. Det er lykkedes til fulde. Jeg har måske 10 gange hevet en enlig lang sta javertus af en ukrudt op. Og det er altså det.
Jeg gik ind på forskellige hjemmesider og bestilte en masse stauder. Jeg anede ikke hvad jeg købte, men købte udelukkende efter hvilke farver jeg kunne lide. Jeg forsøgte at købe stauder der blomstrer i forskellige måneder, så ikke festlighederne var overstået allerede i juni. Da jeg modtog kasserne med stauder, var de markeret med latinske betegnelser. Jeg må ærligt indrømme, at alle de planer jeg havde om at plante dem systematisk ned, gik fløjten. Jeg kendte nemlig ikke de latinske betegnelser, og syntes heller ikke, jeg gad bruge tiden på at sidde med min computer og slå hver enkelt staude op for at se højde, farve og drøjde. Men det til trods er jeg virkelig tilfreds med resultatet. Jeg læste et sted, at det bedste er at lade stauderne stå og visne ned, og først til foråret klippe de visne stængler ned med en hækkeklipper i små stykker. Alle de små stumper lægger sig på jorden og fungerer som gødning.
Så konceptet med at blomsterne kommer igen år efter år, og jeg tilmed slipper for lugning af ukrudt i timevis, det er lige mig 🙂