Stilleben alle vegne:
Hvad er et “stilleben” spurgte min søster mig, da jeg fortalte hende om det. Jeg følger rigtig meget med i boligmagasiner og den slags, og tænkte ikke på at ikke alle ved hvad et stilleben er. Et stilleben er en samling af fine dimser, pyntegenstande, blomster, bøger, vaser osv. som passer smukt sammen. Det er meget oppe i tiden, at lave mindre opstillinger med alle sit “nips” som man kaldte det før i tiden.
Hos os har vi rigtig mange af den slags “samlinger”. Og jeg skifter ud og bytter rundt på de ting vi har i et væk. I øjeblikket uploader jeg mange stilleben billeder op på Instagram, hvis nogen skulle være interesserede i det. Men I skal da ikke snydes her på bloggen, så her kommer der nogle stykker.
Jeg elsker at mixe nye, gamle, rå og romantiske ting sammen. Synes det er hyggeligt at finde ting i naturen, jeg kan stille i mine vaser. Ofte stiller jeg bare en enkelt blomst, noget ukrudt eller gren i en vase. Det kan se virkelig yndigt ud og nogle gange næsten finere end en helt buket.
Det dejlige ved et stilleben er, at du kan lave det alle vegne. På badeværelset, i køkkenet, i korridoren, på børneværelset, spisebordet eller som her nedenfor på bogreolen. Alt er tilladt og det er kun dig selv som sætter fantasien.
Jeg køber ting rigtig mange steder, og er altid på udkig efter nye “dimser”. Forleden fandt jeg den fine mørkegrå flaske, på billedet øverst til venstre, i Føtex af alle steder. Søstrene Grene har også rigtig mange ting. Alle ting på billedet øverst til højre er derfra.
Så for at lave fine stillebens behøver det ikke være fine, dyre ting eller gamle antikviteter. Alt duer – bare du selv synes det er fint 🙂
På billedet her nedenfor har jeg stillet et par billeder. Det lille er et postkort jeg købte i New York af Empire State Building. Det store billede er af Scarlett Johannson og er købt hos fotografiska.eu. Her kan man finde rigtig mange flotte postere til en god pris.