stuen

Her er vores stue. Se lige det fantastiske lys, der kommer ind ad de fine gamle vinduer. Vinduet til venstre er et blyindfattet vindue, som jeg valgte at beholde. Det er faktisk farverne deri, der har været udslagsgivende for farveholdningen i stuen. Det er så meget heldigt, at noget af glasset er lyserødt, når nu det er en af mine yndlingsfarver 🙂 Eftersom der er flest mandlige kønshormoner på vores matrikel, synes jeg jo, det er på sin plads at tilføre en masse lyserøde dimser, dutter og puder.

Sofaerne er fra Ikea, så ungerne kan boltre sig frit, og vi ikke skal få stress. Alt betrækket kan nemlig tages af og vaskes.
Puderne er fra House Doctor, Bröste Copenhagen, Madam Stoltz samt H & M home. Ikke dyre puder, da jeg ved, at drengenes forkølede små næser tegner sneglespor på dem fra september til maj 🙂

print