sofa-with-a-view-by-lassen-lyngby

Hyggeligt view fra sofaen

Når man ligger og daser på sin sofa, er det vigtigt, det man kigger på er noget, som man synes er hyggeligt. Formålet med at ligge og dase er vel, at man på en eller anden måde skal restituere. Deraf kommer vigtigheden af det hyggelige.

Det her billede er taget derfra, hvor mit hovede ligger, når jeg daser. Jeg elsker at ligge og kigge ud gennem det store vinduesparti til vores have. Selvom der er langt derned fra sofaen, så kan man følge med i alle årstider. Hvad man ikke kan se på billedet er, at jeg også kan ligge og kigge hen på vores brændeovn derfra. Og det er altså knashyggeligt.

Den store brændekurv i kobber er en, som i rigtig mange år stod i min mormors sommerhus. Da min mormor for nogle år siden solgte huset, var jeg så heldig at få denne store brændekurv. I det hele taget kan jeg godt lide, at blande alle de mange nye ting vi har, med nogle ting fra mine og min kærestes bedsteforældre. Det tilfører hjemmet lidt personlighed.

Vores stuer er stadig meget hvide, og jeg vil gerne have malet nogle vægge grå. Jeg er endnu ikke helt sikker på, hvilke vægge der skal males, og hvilke der skal gå fri. Jeg er heller ikke helt sikker på hvilken grå tone. Mere om det her på bloggen senere 🙂

print