Julepynt er mange ting
Man kan pynte op fuldstændig som man har lyst til jul. Hos os er julen ikke traditionel rød. Julepynten er i farver som resten af vores indretning. I min optik er det julepynt uanset farve, det vigtigste er man selv synes det har noget med julen at gøre.
Jeg har altid en masse af naturens materialer inde til jul. Det være sig grene fra skoven jeg pynter, små glas med husløg i, potter med blomster og små julekugler på, amaryllis og hyacinter osv. osv.
Mine juledekorationer er også af naturens materialer. Det samme er mine kranse. Alt er tilladt i julen, jeg er dog mest til det enkle frem til Gertrud Sand stuen, der er pyntet med guirlander og nisser over det hele.
På billedet ovenover har jeg hængt en snor med noget forskelligt julepynt på, og viklet en lille batteridreven lyskæde omkring.
Den store gren jeg fandt i skoven for nogle uger siden, er også blevet pyntet. Der har jeg hængt små juletræer jeg lavede forleden, en lyskæde samt noget forskelligt julepynt jeg havde fra sidste år. Det ser enkelt men alligevel så fint ud.
Rundt omkring i vinduerne har jeg hængt store stjerner og lagt batteridrevne lyskæder. Gå aldrig ned på lyskæder det er simpelthen knaldhyggeligt 🙂
De potteplanter jeg havde i forvejen, har jeg hængt små glaskugler på. I en krukke ude i køkkenet har jeg stillet en masse bismarck stokke. De smager himmelsk og man kan bruge dem som drys på julekager.
Måske du kan få lidt inspirationen til din julepyntning her – rigtig god fornøjelse 🙂