Hyggehjørne

Det her hyggehjørne i vores spisestue opstod egentlig ved en tilfældighed. Da vi flyttede ind, havde vi ikke helt styr på, hvor meget plads vi pludselig havde – eller ikke havde 🙂 Vi troede denne puf kunne stå inde i en af de andre stuer, men det var der altså ikke plads til. Vi stillede den derfor ind i spisestuen, og lavede et hyggehjørne ud af den. Nu kan jeg slet ikke undvære det her “tilfældigt” opståede hjørne.
Jeg vil egentlig hellere have en daybed, men der er et rum nede i puffen, som er genialt til havehynder samt vattæpper. Så puffen får nok til at stå lidt endnu – ihvertfald til sommeren og sæsonen med havehynder og vattæpper er forbi 🙂

Der skal ikke så meget til for at lave et sådan hjørne. Lidt puder, en lampe og evt. bare en stabel magasiner eller bøger hvis ikke man har et lille bord.
Man kan også lægge nogle madrasser på gulvet, som dem jeg købte til vores drenge for lidt tid siden. De er et kæmpe hit og drengene leger med dem hver dag.

print